Dit personlige yogaprogram
Yoga er godt for mange ting. Især kan yoga hjælpe til en sund, velfungerende, stærk krop og et fleksibelt, roligt sind. Jeg tilbyder et skræddersyet yogaprogram til lige præcis dine udfordringer og dine forudsætninger.
I yogaen arbejder man med chakraer – en slags energicentre placeret mellem korsbenet og toppen af hovedet. Gennem stillingerne/asanas får vi åbnet op for disse centre, aktiveret dem og tilført dem opmærksomhed og luft. Hvert chakra har sine kvaliteter, og det er med min viden herom, at jeg kan finde ud af, hvilke chakraer, der kunne bruge mere opmærksomhed hos dig. Udover at styrke chakraerne kan vi også styrke og smidiggøre kroppen – både udvendigt og indvendigt. Der findes asanas, der stimulerer hvert af de indre organer, vores hormoner, vores fordøjelse, vores vejrtrækning, og asanas til vores muskler, sener og smidighed.
Yogaprogrammet kan tilkøbes i forlængelse af en kropsbehandling, eller det kan erhverves for sig. I sidste tilfælde vil vi starte med en samtale om dine behov, ønsker og udfordringer (enten i klinikken eller over telefon), hvorefter jeg vil lave programmet. Når det er klar (cirka efter en uge), kommer du ind til en time i klinikken, hvor vi gennemgår programmet sammen, så du føler dig helt tryg i øvelserne og ved, hvordan de skal føles. Her kan du stille alle de spørgsmål, du har brug for. Se det som en slags personlig yogatime.
Prisen for et personligt yogaprogram inkl. telefonisk startkonsultation + 1 times 1:1 undervisning med spørgsmål og gennemgang er 1500 kr.
For klienter som er i gang med et kropsterapeutisk forløb er prisen 1000 kr.
